torsdag den 8. marts 2012

Torsdag den 08.03.2012 - Meget travl !

Jeg er udmærket godt klar over at det er et stykke tid siden jeg sidst har skrevet blog, men jeg er så stresset for tiden, og jeg tror det har noget at gøre med at jeg skal vende mig til, at der faktisk kan være flere opgaver på arbejdspladsen af gangen. Dog troede jeg ikke ligefrem jeg ville have det, og så have svært ved at følge med, da jeg virkelig er en planlægger, og sørger for at blive færdig lang tid før tiden, det har bare ikke rigtig kunne lade sig gøre.

For det første arbejder jeg egentlig stadig lidt på side linjen med Google Maps, dog har jeg samarbejdet med en fyr ved navn Miki, som har været på Cumuli før, (han har kodet deres forrige Google Maps) han ved lige hvordan man skal style det, så det kommer til at se helt professionelt ud. Pt er han længere i Web Development uddannelsen end jeg, og jeg overvejer kraftigt at blive web udvikler også, dog anbefalede han ikke EASJ Roskildes Web Development, så en advarsel til alle der ønsker en uddannelse som web udvikler!
Det jeg godt kunne have savnet, var at jeg måske havde haft ham ved hånden noget før, det ville have gjort, at jeg faktisk havde haft en at spørge om hjælp, hver gang jeg havde mine udbrud pga. JavaScriptet ikke ville virke. Dels ville det også have været dejligt at Køge Kyst kunne have kommet med informationerne noget før, så jeg havde haft længere tid til stylingen af kortet.
Men dårlig kommunikation fra kundernes side er vel næsten hvad man kan forvente i dag, når alle virksomheder har så travlt med at holde sig kørende.   
Nu her mangler jeg, at indsætte nye farver på punkterne, hvilket jeg gør indimellem jeg skriver denne blog. Lyspunkterne havde åbenbart fået en alt for lys gul, som man ikke ville lægge så meget mærke til. Derudover har Miki vist mig hvordan man kan have statisk tekst/blivende tekst på Google kortet, og jeg har bedt Susanne om at spørge Køge Kyst om de stadig ønsker statisk tekst på kortet. (Dette laves også via. koordinater,  heldigvis har jeg de fleste af koordinaterne, og de adresser jeg mangler, håber jeg, at jeg kan få en smule hurtigere end de forrige, som jeg ellers har siddet og gættet meget med.
Indtil videre syntes jeg ikke jeg har noget at nævne på Cumuli’s markedsføring, de er en virkelig lille virksomhed, som til tider har alt for meget at rive i, men de klare den godt i forhold til hvor lidt medarbejdere der er på stedet, og jeg må sige jeg er virkelig imponeret!
Pt. samarbejder de med min skole EASJ, og der klarer de også det kommunikationsmæssige ret godt, da jeg ved, at skolen ikke altid kan være de nemmeste at kommunikere med.
Som andet projekt, er jeg gået i gang med at kode HTML, PHP, CSS og Wordpress til Scion DTU’s årlige årsrapport, her mener jeg også at nogle af de andre arbejder med nogle videoer til dette.
Derudover har de noget logo design til Køge Kyst samt Facebook side, og jeg ved de ellers kæmper for at få tingene til EASJ til at falde helt på plads. Det fedeste er dog hjemmesiden, som jeg har kodet lidt på, på sidelinjen. 
Jeg har også hørt om et samarbejde mellem Cumuli og Frese, men jeg har ikke 100% styr på alle projekter, jeg ved bare at der er en del.
Indtil videre har jeg på mit andet projekt fået kodet alt HTML og CSS, så nu er det bare at gå i gang med at overføre alt til Wordpress og php, og det er her jeg er mest nernøs, for jeg føler stadig ikke helt, at jeg har 100 % fat på alle tingene jeg skal kunne for at lave en velfungerende PHP side.
Dog ved jeg nu, at Wordpress er ekstremt vigtig for kunden, jeg kan ikke rigtig sige om det er så relevant for Cumuli, dels er det, da det gør arbejdet mindre omfattende for Lasse (husets koder) da kunderne selv kan fylde indhold ind i Wordpress som en blog, og det betyder, at vi ikke hele tiden skal sidde og loade ting op på kundernes hjemmesider hele tiden, og det spare en masse tid, som vi kan bruge på andre vigtige projekter, dog sender Cumuli alt mere omfattende kode ud af huset, men på den anden måde kan Cumuli spare penge, hvis det faktisk kan gøres internt.
Jeg ved også nu, hvor vigtigt det er, at F.eks. Lasse eller jeg har styr på vores koder, for der er ikke andre på virksomheden, der kan træde til og hjælpe, for der er ikke andre, og så er man nødt til at hive i de tråde udefra man har, og det har også gjort mig mere opmærksom på hvor vigtigt det er, at have et stort netværk i denne branche.
Forskellen fra skolen og virksomheden er, at hvis koden ikke virker, kan man få hjælp af andre dygtige elever eller evt. en lære der har styr på sine koder, det kan man ikke her, der er kun Lasse, og resten er op til en selv, specielt når der er deadlines der skal overholdes.
På skolen kan man bare argumentere hvorfor man ikke nåede det til Showcase, det ville ikke ligefrem være smart at gøre her, da Cumuli kan miste store potentielle kunder og god omtale.
I dag kan jeg desværre ikke nå at skrive mere, da der er travlt resten af ugen. Men jeg vil se om jeg kan nå et par blog indlæg mere i næste uge. For der er deadline på begge projekter.
Jeg har også hørt at Miki skal komme forbi i et par dage, da Facebook har lavet nyt design til alle Facebook sider, hvilket nok også betyder, at jeg skal til at lave min egen om.
Dog føler jeg bare at der er vigtigere ting jeg skal have styr på først, men jeg kan sige, at det nye Facebook timeline bliver helt super

Google Maps:
Efter at have sat de nye farver ind, har jeg erfaret, at det ikke giver den store virkning, så tilbage til farvepaletten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar