tirsdag den 31. januar 2012

Den 31.01.2012 – Møde og Køge kyst

30.01.2012 – I kodningens tegn
I går var vi ikke ret mange tilbage på Cumuli, der var Morten, Susanne, Kevin, Lasse og jeg, derfor sad Lasse og jeg oven på i "varmen" og arbejdede med noget PHP, som jeg skulle prøve at udarbejde alene, hvilket jeg selvfølgelig ikke helt kunne 100 % alene.


Mandagsmødet blev således rykket til tirsdag.
Opgaven
Min opgave gik ud på at lave vores frokostskema online, så medarbejderne ikke hele tiden skal skrive ned på et stykke papir, hvad de gerne vil have at spise, så Morten derefter skal sende bestillingen til firmaet.

Så jeg sad og legede med design (et meget simpelt et) og derefter skiftede jeg til at kode, sådan at det ikke blev for uoverskueligt.  

Der skal laves:
Et bestillingsskema
Redigeringsskema, så folk kan fortryde hvis de ændre mening med deres bestilling
og

En oversigt over alle bestillinger så folk kan se deres bestillinger (til de glemsomme)

Den 31.01.2012 – Møde og Køge Kyst
I dag holdte vi vores oprindelige mandagsmøde, det var et virkelig langt møde da Cumuli skulle skifte server og til noget Ical osv. så vi kørte fra 09.00 – 11.38

I dag har jeg tænkt mig at prøve at arbejde videre med madordningen helt uden Lasse (eller hvert fald prøve)

I morgen skal jeg således være med til et møde som omhandler Køge Kyst, så jeg kan se hvordan sådan noget foregår.

mandag den 30. januar 2012

Praktikant hos Cumuli!!

Jeg er kommet op som medarbejder (praktikant) hos Cumuli  !!!

3. uge i praktik – 20.01.2012 - Mere PHP

I dag er jeg igen tilbage på Cumuli, tiden går godt nok hurtigt! Det føles langt fra som om jeg har taget herned så mange gange allerede, og at jeg kun har 8 uger tilbage.

Jeg har ikke hørt mere fra min vejleder, så han er nok ikke så interesseret i at komme ned og have vejledersamtalen med min kontaktperson Morten Bove. Men jeg håber på at høre fra ham snarest, så jeg ved helt præcist hvad jeg skal gøre med den praktikeksamen.

I dag
I dag vil Lasse hjælpe mig med nogle flere PHP funktioner, og jeg kan næsten ikke vente med at prøve noget mere, så jeg vil gå ovenpå og få noget vejledning.

torsdag den 26. januar 2012

Den 26.01.2012 - Fra i går, database

Den 25.01.2012
Efter at have undret sig over hvad jeg skulle lave i går, kom Lasse ned, og hentede mig og sagde, at nu skulle vi øve noget PHP.
Man må sige at PHP er noget tungt at arbejde med, og det vil helt sikkert tage noget tid at sætte sig ind i.
Til at starte med forstod jeg intet af hvad han prøvede at sige jeg skulle, og var ekstremt usikker, dog efter at han havde forklaret de enkelte koder for mig, begyndte jeg tilnærmelsesvis at forstå hvad han mente.
Før vi gik i gang havde jeg allerede startet en database, hvor jeg havde kaldt min opgave Cumuli-test, derunder tænkte jeg at jeg ville lave et log ind, som ville loade alle informationer om nye medlemmer op i databasen. Dog havde jeg ikke tænkt på, at jeg egentlig aldrig havde lavet en database helt fra bunden selv. Efter at have prøvet en del, kom databasen til at se således ud:







Lidt sløret, men klik på billedet for større visning.
Til at starte med oprettede jeg en overkategori kaldes members, da man jo skulle logge ind. Inde i den kategori oprettede jeg: id, username, sign_up_date og email. De andre kategorier blev tilføjet senere. Dog havde jeg problemer med at få kontakt til mit stylesheet og MYSQL, da jeg havde glemt at lave det såkaldte loop.
Gennem dagen lærte jeg at få databasen MYSQL til at snakke med mit stylesheet, sådan at jeg kunne lave en side hvor nye medlemmer kunne oprette sig som medlemmer, de informationer ville så automatisk lægge sig ind i databasen, hvor både IP og andet lagde sig ind.
Undervejs lavede vi så en side hvor alle informationer kunne rettes og tilføjes den 3. side, hvorpå jeg havde en liste over alle medlemmer, som blev opdateret hver gang der skete ændringer i databasen, dog lærte jeg ikke at lave et fuldt fungerende log ind.
Det var virkelig svært, men alt kræver jo træning, og glæder mig til at prøve noget mere.


onsdag den 25. januar 2012

25.01.2012 - Udsigt til kedsomhed

I går den 24.01.2012
I går var en ret god dag, jeg fik lov at være med til at se hvordan en menu skulle struktureres i en virksomhed.
Måden de gør det på her, er ikke så anderledes end måden vi gør den på. Dog tager de det meget mere seriøst, at vælge de helt rigtige menupunkter, og hvordan wireframingen skal foregå.
Det var også rigtig fedt, at komme med egne meninger til EASJ’s menustruktur, og en af mine idéer til menupunkter var ”studieliv” da det betyder virkelig meget for en studerende at vide, hvordan studiet er inden de ansøger, da en studerende har tendenser til at droppe en uddannelse, hvor de ikke syntes at stedet lever op til deres standarter.
Dog havde de allerede en masse menupunkter, som de havde gennemarbejdet med EASJ inden vi begyndte, så mit menupunkt kan jo sagtens nå at blive streget i nu.
Efter en hurtig skitse tog jeg og indskrev alle menupunkterne ind i EXCEL, som de vil bruge til forslag til skolen til deres næste møde, dog kan jeg ikke vise strukturen, da jeg ikke har nogen idé om det er fortroligt, hvilket jeg kun kan gå ud fra at det er.
Den 25.01.2012
I dag har jeg ingen idé om hvad jeg skal lave?
Lasse har ikke rigtig haft tid til at sætte sig og vise mig helt præcist hvordan jeg skal sætte databasen op, og den PHP som jeg skal strukturere sådan at siden virker, er også alt for svært til mig i nu.

tirsdag den 24. januar 2012

Den 24.01.2012

Spørgeskemaet
Efter mandagsmødet gik jeg i gang med at rette eventuelle fejl, der måtte være i spørgeskemaet, Susanne, som var med til at stifte Cumuli i sin tid, fortalte mig hvordan hun ville have spørgeskemaet til at se ud, og om jeg eventuel kunne tilføje mere grafik, så medarbejderne vidste 100 % at det kom fra arbejdspladsen af.
Efter nogle få rettelser kom jeg på en eller anden måde til at slette spørgsmålene, ikke overskrifterne, men spørgsmålene nede i de overskrifter, jeg ved ikke hvordan, men det satte mig en del tilbage i den tidsplan jeg havde lagt for mig selv.  

På en måde var det måske meget godt, da Lasse (ham der hjælper mig med at kode) havde travlt, og derved ikke kunne hjælpe mig med databaseøvelsen.
Efter at have rettet spørgeskemaet, var der kun meget enkelte opsætningsfejl, som jeg virkelig burde have kunne rette hurtigt, dog skete det så igen, at spørgeskemaet slettede spørgsmålene igen. JEG VIL VIRKELIG IKKE ANBEFALE ASKPEOPLE.DK’s spørgeskemaer, de er totalt irriterende, dog er det dette skema, som ikke har nogle spørgsmålsbegrænsninger.
Det gjorde mig selvfølgelig en smule sur, for pga. dette var jeg selvfølgelig nødt til at skrive alle spørgsmålene igen, og denne gang var jeg meget forsigtig, med at rette noget uden at gemme hver gang jeg havde lavet det mindste.  Dette blev jeg færdig med lidt over 15.00

I dag
I dag spurgte Thomas (en af designerne) om jeg ville være med til et lille møde, så jeg kunne se hvordan de ville gribe projektet om Erhvervsakademi Sjælland an. Af hvad jeg kunne forstå, skulle dette møde handle om opsætningen af menuen på Erhvervsakademi Sjællands hjemmeside, og en smule om wireframes, hvilket jeg virkelig gerne ville. Tror det bliver spændende at se hvordan de gør, og om det er meget anderledes end hvordan vi gjorde det på skolen.

Og forresten tak til mine faste læsere, som gider at følge mit praktikforløb J det betyder meget! <3

mandag den 23. januar 2012

Mandagsmøde

Mandagsmødet den 23.01.2012
I dag fik jeg respons på spørgeskemaundersøgelsen jeg havde lavet til medarbejdersamtalerne.
Der er desværre rettelser til det, og det vil ikke være sikkert at de vil bruge skemaet i år, men sådan kan det jo gå.

23.01.2012 - 2. uge af min praktik

I dag er 2. uge af min praktik gået i gang. Jeg syntes selv, at jeg er faldet rigtig godt til. Dog er jeg begyndt at blive en smule små sløj og går og nyser hele tiden, så det er jo bare perfekt.

I dag er det mandag, og der burde meget gerne være de sædvanlige mandagsmøder. Derudover er jeg blevet sat i gang med en øve opgave i almindelig database (MYSQL) hvor jeg skal lave en database der indeholder to kolonner med ID og navn, hvoraf navn skal have to poster. Derudover skal der kodes en side med PHP hvor alt vises, og en ekstra side, hvor alt info vil komme frem.

Fx kunne det være et log in, hvor alt info om folk der registrere sig vil komme frem.

Jeg har lidt svært ved den, da jeg ikke er 100 % på hvordan min database skal se ud, dog har jeg lavet en ca. idé til hvordan de skal se ud, men problemet ligger i, at jeg mangler data til at kunne få vist det frem, plus at jeg langt fra har lært noget lignende på skolen.
Spørgeskema
Den 18.01.2012 lavede jeg et tilfredsheds spørgeskema, som virksomheden skulle bruge til sin årlige medarbejder tilfredshedssamtaler, som skulle afleveres senest fredag den 20.01. Denne har jeg ikke fået respons på, men får højst sandsynlig respons på, om den er god nok her til mandagsmødet.
Wordpress fra sidste uge
I sidste uge (torsdag d. 19.01.2012)blev jeg færdig med Wordpress, som resulterede i, at jeg fik den overstående opgave.

onsdag den 18. januar 2012

19.01.2012 - Wordpress og spørgeskema

Efter at have været her en uge, kan jeg godt mærke at dagene på sin vis bliver kortere og at kroppen vender sig til at stå op kl. 6.00. Dog vender jeg mig aldrig helt til at gå tidligt i seng.


Efter at have siddet med WordPress i omkring 4 dage, har jeg nu fået mere og mere styr på hvordan programmet virker, dog syntes jeg stadig der er nogle ting, der ikke helt giver mening, men i det mindste virker tingene da nu.

I går fik jeg min første mindre opgave for firmaet, som gik ud på at lave et spørgeskema til virksomhedens årlige medarbejdersamtaler omkring tilfredshed, trivsel osv.
Her skulle jeg finde et gratis program, som kunne generere mere end 10 spørgsmål, da firmaet normalt ikke laver disse, og skulle så aflevere inden fredag.

Efter at have siddet med Survey Monkey, fandt jeg ud af at denne kun kan have 10 spørgsmål, medmindre man vil betale næsten 300 kr. månedligt. Derefter testede jeg Askpeople og den virkede perfekt, og jeg fik afleveret opgaven med det samme.

Det gjorde dog, at jeg var sat lidt bagud med min WordPress, så efter jeg var kommet hjem, satte jeg mig og arbejdede lidt med de ting der ikke fungerede, og det kom også til at virke, så jeg endelig kan gå videre og måske endda blive færdig, så jeg kan få en ordentlig opgave i næste uge.

Jeg er både spændt og lidt nervøs for, at jeg måske vil bruge alt for lang tid på de næste opgaver, da jeg skal lave dem helt fra bunden, det bliver noget af en udfordring, men jeg vil kæmpe for det, og gøre mit bedste for ikke bare at spørge hele tiden.

18.01.2012 - Starten på Praktikken


Praktik i Cumuli – blog 1
Efter alt for mange ansøgninger og alt for meget research, har jeg været så heldig, at få muligheden for at komme i praktik hos Cumuli i Sorø.
Dette vil være min blog de næste 10 uger, hvor jeg kommenterer mine opgaver, øvelser, følelser omkring forløbet m.m.

I dag er det den 18. januar 2012 og det er min 3. dag.
Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og selvom Cumuli ikke direkte er et firma der har meget med kodning at gøre, har jeg fået muligheden for at designe og kode, min opgave bliver dog mest at have med programmeringen at gøre, da Cumuli gerne vil have nogle skabeloner til fremtidig brug.
Indtil videre ved jeg ikke meget om mine opgaver, men jeg er blevet sat i gang med at se nogle tutorial’s, som skal styrke mig i Wordpress, så måske vil jeg en dag lave mig selv en blog i WP. :b   


Indtil videre kan jeg godt lide at være her, der er frokost ordning, som jeg ikke skal betale noget som helst for, jeg har fået mit eget bord hvor jeg kan sidde og arbejde, dog er der ret langt herned, og det er nok det eneste jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke har specielt meget lyst til.
Min arbejdstid går fra mandag til torsdag 9.00-16.00 så jeg er ca. hjemme 17.30 hvis jeg ikke går 10 min før, men selvom jeg kommer 8.30 har jeg ikke rigtig lyst til at gå, da jeg altid er den første til at gå og det føles rigtig sjusket, men jeg opnår de timer jeg må være her om ugen. (30 timer)

Jeg har aldrig rigtig prøvet et ”rigtigt” arbejde før, og kan godt mærke, at fuldtid er noget helt andet end deltid i et supermarked. Man ser sine venner, sin familie og sin kæreste mindre, men det er helt klart oplevelsen værd.