mandag den 27. februar 2012

27.02.2012 Tilbageblik og fremskridt

Efter at have siddet en smule med Google Maps API billeder, syntes jeg nærmest mit Google Maps har kodet sig selv, det er blevet nemmere og mindre frustrerende, derudover føler jeg, at jeg har fået lov at få meget mere ansvar mellem fingrene, end jeg turde håbe på.

Efter onsdag den 22.02.2012, havde jeg ikke ret meget at se til, da jeg stadig afventede materialer fra Køge Kyst, som skulle finde ud af hvad de ville have ind i Google Maps.

Lasse sad med EASJ kodning, som jeg kom op og kiggede en smule på, og hørte om jeg evt. kunne lave et eller andet for ham til dette, og det ville han super gerne have, da han også sad med noget klippe arbejde. Så jeg overtog noget kode, hvor jeg kunne få lov at indkode tekst i HTML og CSS efter et layout af siden samt en Photoshop fil.
Omkring kl. 15.00 var jeg næsten færdig, da min vejleder kom til en praktik samtale, hvor vi skulle snakke om hvad jeg havde lavet af spændende ting.
Min vejleder Jan, fik lov at se nogle af de projekter jeg var på, og fik også lov at se layoutet til EASJ, som han syntes så lovende ud. Derudover var han også meget fascineret over, at jeg havde lavet et Google Maps API i JavaScript, og forklarede at han langt hellere ville undervise i Java end han ville undervise os i PHP.
Dog mener jeg jo, at begge dele er lige relevante, specielt fordi PHP stadig er så svært for mig.  

Fredag den 24.02.2012 kom der endelig materiale fra Køge Kyst, som jeg straks fik overrakt til kodning. Derudover havde jeg også en smule EASJ kodning, som jeg ville kunne færdiggøre på omkring 5 min.
Efter at have færdiggjort EASJ koden, gik jeg i gang med Google Maps API, her skulle jeg tilføje tekst til alle punkter samt implementere de sidste billeder, og siden jeg kun havde færdiggjort lyskunsten, var der enormt meget arbejde at lægge i det og jeg besluttede mig for at jeg ikke ville gå, før jeg havde lavet det færdigt!
Da klokken blev omkring 16.00 var jeg endelig blevet færdig, og kunne overrække mit færdige arbejde til Susanne, som var meget overrasket over, at jeg var blevet færdig så hurtigt, dog må jeg indrømme at mine øjne var noget firkantede, og jeg mest af alt bare havde haft lyst til at sove de sidste to timer af dagen.

Men Google Maps ser nu således ud:
Her er et lille udkast af hvordan Google Maps ser ud med den gule hal og noget tekst.


Her er det indtil videre færdige kort over hvorkan den røde tråd kommer til at ligge. Dog har jeg spurgt ind til eventuelle tilføjelser og rettelser i kortet. Så det er ikke 100 % færdigt i nu.











Eftersom jeg færdiggjorde mit arbejde så hurtigt, syntes Lasse nu, at jeg efterhånden var blevet meget mere indforstået med kode, så jeg blev tilbudt, at starte kodningen til DTU’s årsrapport op, hvilket jeg virkelig gerne vil, så jeg takkede ja med det samme.

Dette vil jeg få et layout til senere, hvorefter jeg skal kode HTML og CSS helt selv, hvorefter Lasse vil vise mig hvordan jeg omdanner koden til PHP og kan indføre det i WordPress, så jeg bliver mere fortrolig med programmet.

Jeg var hjemme halv 7 den dag, fordi toget var 34 min forsinket. Det er det eneste dårlige ved mit praktiksted, afstanden, og det at jeg fandt ud af at jeg ikke havde nogen weekend denne weekend, da Bilka havde booket mig til både lørdag og søndag, men sådan er livet, og føler mig også mere frisk i dag, end jeg har gjort de andre dage med en helt afslappet weekend, hvor jeg kunne sove længe, jeg tror det er godt for mig at holde mig i gang.

Mandag den 27.02.2012 var der igen mandagsmøde, og jeg fik af vide, at der lå noget HTML mail og ventede på kodning. Dette takkede jeg også ja til, så pt. sidder jeg med Google Maps API (afventende) Årsrapport DTU (mangler layout) og HTML mail (mangler layout)
Indtil jeg kan få materialer, kan jeg altid sætte mig ned og planlægge mine læringsmål, og sende et forslag til min vejleder Jan. Hvilket jeg vil gøre nu.
I morgen er jeg ikke på Cumuli, da der er åbent hus på KEA, som jeg virkelig gerne vil se, så jeg kan sammenligne EASJ PBA og KEA PBA. Derfor har jeg fået rykket min fridag (fredag) til tirsdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar